Privatlivspolitik

Lær at lave et flot smokey eye med Sine Ginsborg Makeup School

Model med smokey eye makeup

20 jul Lær at lave et flot smokey eye med Sine Ginsborg Makeup School

Et smokey eye er en rigtig klassiker inden for øjenmakeup. Når denne style bliver lagt på den rigtige måde, klæder den nemlig de fleste. De mørke farver og det lidt dramatiske look fremhæver øjnenes form og farve og giver en rigtig fin effekt.

Men som med andre lidt mere tunge makeup-styles, kan smokey eyes nemt blive for meget eller komme til at se meget voldsomme ud. Derfor er det vigtigt at have godt styr på teknikken, når du skal eksperimentere med denne form for makeup til øjnene.

Her får du en guide til, hvordan du laver et perfekt dramatisk smokey eye. Udover at give dig en smokey eye tutorial trin for trin får du også tips til, hvilke produkter du har brug for. Til sidst får du et par tips til andre smukke øjenmakeup-teknikker fra Sine Ginsborg Makeup School

Produkter og udstyr: det skal du bruge

Det behøver på ingen måde at være svært at lavet et vellykket smokey eye. Men det kræver de rigtige produkter og lidt forskelligt udstyr. 

  • En fedtet, mørk eye kohl (du kan også vælge en anden farve)
  • Sort kohl-blyant 
  • Flydende, sort eyeliner 
  • En tør øjenskygge (gerne sort, men du kan også vælge en anden farve)
  • En øjenskyggepensel
  • En større, blød pensel til at blende med 
  • Mascara 
  • Tromle 
  • Vatpinde

Du kan også opnå et rigtig fint resultat med færre produkter. Men hvert produkt har sin egen effekt, og er med til at give denne makeup mere drama og dybde. Du kan selv eksperimentere med, hvad du slet ikke kan undvære til dine smokey eyes. 

Smokey eye tutorial

Her får du en trin-for-trin guide til, hvordan du kan lave flotte smokey eyes. Hvert trin er ikke svært i sig selv. Men måske er det rart for dig at se, hvordan det bliver gjort i praksis. Det viser Sine Ginsborg dig i denne video:

Ellers kan du læse om de forskellige steps lige her:

  • Læg din fedtede, mørke kohl eller fedtede skygge over det meste af øjet. Sørg for at komme helt ned til vippekanten og helt op til globelinjen. Herefter kan du bruge en vatpind til at blende kanten ud. 
  • Brug din øjenskyggepensel til at lægge den tørre øjenskygge oven på den fedtede kohl. Når du lægger øjenskyggen ovenpå, fikserer du din kohl og gør den mindre fedtet. Brug også penslen til at sørge for, at den mørke farve kommer helt ind til øjenkrogen og vippekanten.
  • Nu kan du tage din store øjenskyggepensel i brug. Penslen kan du bruge til at blende kanten af din farve. 
  • Kig lidt på resultatet og vurdér, om du er tilfreds. Hvis du gerne vil have en mere kraftig farve eller en mere dramatisk effekt, kan du gentage trin 1-3 så mange gange, som du har lyst til. 
  • Brug din fedtede kohl til at tegne den nederste øjenvippekant op. Dup den på kanten frem for at tegne en lige streg – det giver en mere naturlig effekt. Hav fokus på at få fyldt godt ud – især i øjets yderste spids. 
  • Påfør din tørre øjenskygge på den nederste vippekant og brug din lille øjenskyggepensel til at mikse kohlen sammen med den tørre farve. 
  • Igen kan du bruge din store øjenskyggepensel til at blende farven på den nederste vippekant mere ind. 
  • Ligesom før kan du gentage trin 5-7 flere gange, hvis du drømmer om en mere intens effekt. 
  • Vær opmærksom på, at din øjenskygge kan drysse. For at fjerne det værste drys under øjnene, kan du bruge en vatpind rullet i din dagcreme på huden under øjet. Du kan eventuelt slutte af med at duppe lidt mineralfoundation på samme område. 
  • Nu kan du bruge din sorte kohl-blyant til at farve den våde kant på øjet. 
  • Slut af med mascara. Sørg for at komme helt ind til roden af vipperne. Looket handler om intensitet, så giv den bare gas med mængden! Et godt tip er at lade din mascara tørre og påføre ny af flere omgange. 
  • Slut af med at bruge din tromle til at fordele din mascara smukt ud mellem vipperne. 
  • Til sidst kan du bruge en flydende eyeliner til at male på den øverste vippekant. På den måde er du sikker på, at den sorte farve er intens og dækkende.

Når du vælger et meget intenst look som et smokey eye, så er det vigtigt med smukke øjenbryn, der matcher. Du får tips til teknikker og fremgangsmåde i vores guide til harmoniske og naturlige bryn.

Model i hvid kjole, krøllet hår og smokey eye makeup

Derfor er et smokey eye perfekt til fest

Når du laver et smokey eye, så er effekten virkelig dramatisk og intens. Dine øjne bliver fremhævet på en helt ny måde, og du vil med garanti vække opmærksomhed omkring dig. 

Derfor er denne øjenmakeup helt perfekt til en fest, hvor du typisk gerne vil skille dig lidt ud og føle dig ekstra sexet. Smokey eyes kan også kombineres med de fleste outfits. Derfor er det en god go-to-style, når du ikke kan bestemme dig for aftenens look.

Når du skal lægge din makeup til festen, er der flere måder at få et flot resultat – og få det til at holde. bl.a. ved hjælp af at pleje din hud inden og bruge en primer. 

Andre øjenmakeup-teknikker 

Du har helt sikkert valgt at lave et smokey eye, fordi du fra tid til anden godt kan lide det lidt mere vilde og opsigtsvækkende look. Her er den mørke og lidt sexede effekt rigtig god, fordi den giver dine øjne dybde og intensitet.

Men hvis du på et tidspunkt føler for noget andet end smokey eyes, findes der flere andre makeup-teknikker som giver en lignende dramatisk effekt. Her får du et par eksempler på to af Sine Ginsborgs teknikker. 

Klassisk eyeliner

En eyeliner er lidt mindre iøjnefaldende end et smokey eye. Til gengæld har denne style et lidt mere klassisk og elegant udtryk. Samtidig fremhæver den stadig dine øjne og vil helt sikkert få hoveder til at vende sig efter dig.

En klassisk eyeliner kræver meget lidt udstyr, og teknikken er nem at gå til. Se vores guide til eyeliner her.

Eksotisk fest-makeup

Et andet alternativ til smokey eyes kunne være en øjenmakeup, der er lige så dramatisk, men som spiller på nogle andre teknikker. For eksempel det eksotiske 1001-nats look, som Sine Ginsborg viser her:

Bliv inspireret på Instagram

Følg @sineginsborgmakeupschool på Instagram og find mere inspiration til smuk makeup.

Læs mere om den professionelle makeup uddannelse her: