Privatlivspolitik

6 nemme fletninger: Lær at flette dit eget hår i smukke styles – step by step

nemme fletninger flettet i fransk feltning stil

24 apr 6 nemme fletninger: Lær at flette dit eget hår i smukke styles – step by step

Fletninger har altid været en fast del af hårmoden. Fletninger er mere end blot en praktisk måde at sætte dit hår. De kan give dig en helt særlig signatur frisure, som du kan finpudse over tid og gøre til din egen.

Over tid er forskellige fletning-styles dukket op, og måske har du forelsket dig i en helt særlig? Men hvordan laver du en fletning på dig selv?

Ved første øjekast kan det synes helt umuligt at lave fletninger på sig selv. Men det behøver ikke være svært at lave en flot fletning i sit eget hår. 

Når du kender de forskellige trin til en håropsætning med fletning, bliver det hurtigt både nemt og sjovt at flette. Fletninger kan både være smukke til fest og praktiske, når du skal en tur i fitness.

Lær at flette dit eget hår med klassiske fletning-styles som sildebensfletning og fransk fletning. Eller kast dig ud i smukke opsætninger som vandfaldsfletning og gloriefletning, der går hele vejen rundt om hovedet.

Følg denne guide og lær at lave fletninger step by step i dit eget hår. Del gerne dit flotte resultat på Instagram under #sineginsborgmakeupschool.

Læs: Hårstyles du kan lave til hverdag og fest lige her.

1. Sådan fletter du en klassisk fransk fletning på dig selv

Hvad er mere klassisk inden for fletteteknikker end en fransk fletning? Selvom fletninger generelt kræver en vis hårlængde, kan du lave denne hårstyle med skulderlangt hår eller længere. 

Den guide hjælper dig trin for trin, så du nemt kan lave en fransk fletning på dig selv, der holder hele dagen.

Hvad skal du brug for at lave en fransk fletning på dig selv?

  • Hårbørste
  • Små klare elastikker

Trin 1: Start med at have dit hår løst og børst det igennem for eventuelle hårknuder.

Trin 2: Saml det øverste stykke af dit hår – cirka fra midten af tindingerne, som om du skulle lave en hestehale. Denne gang er det dog kun toppen af dit hår, du samler bag hovedet. Bind dit hår på bagsiden af hovedet med en klar hårelastik. Jo højere du starter på hovedet, jo højere vil fletningen begynde.

Trin 3: Tag et passende mængde hår at flette med fra hver side af hovedet og lad de to sektioner mødes bagerst på hovedet. Du har nu tre hår inddelinger: en i hårelastik, en i højre hånd og en i venstre. Begynd med at krydse højre del over midten. Kryds derefter venstre over den nye midtersektion.

Trin 4: Tilføj en ny portion hår til det hår du fletter med efter hver flette runde. Fortsæt flettemønsteret, så du fletter højre del ind over midten og derefter venstre del ind over midten.

Trin 5: Når du ikke kan flette mere nyt hår med i din fletning, fortsætter du flette mønsteret indtil du når enden af dit hår. Bind håret med en hårelastik og voila, du har en fransk fletning

2. Vandfaldsfletning: Trin for trin guide til at flette dit hår som et vandfald – med og uden krøller

Har du nogensinde set en flot flettet-style, hvor du tænkte “den er flot, men det lærer jeg aldrig”?

Fortvivl ikke! Så længe du har et spejl og 10 fingre, kan du lære at flette en vandfaldsfletning.

Denne type fletning kan også bruges til at flette længere pandehår af vejen. Fletningen kræver at du har en vis længde hår og fungere for pagehår, mellemlangt hår og langt hår.

Hvad skal du brug for at lave en vandfaldsfletning på dig selv?

  • Hårbørste
  • Små klare elastikker
  • Evt. et krøllejern

Trin 1. Begyndt med at børste håret igennem så det er frit for knuder. 

Trin 2. Saml en sektion af det forreste hår på den ene side af hovedet. Har du sideskilning, kan du udvælge den side, der har mest hår. Del derefter håret ind i tre dele. Det er disse dele, du skal bruge til at flette med i begyndelsen.

Trin 3. Tag den bagerste sektion hår og kryds den over den midterste. Tag derefter den forreste sektion og kryds den over midten. Tag så den bagerste sektion hår og tilføj en mindre portion hår, som du samler og fletter over midten. Slip den forreste sektion hår og tag en nu portion hår lige bag ved, hvor du slap det forreste hår. Den nye forreste del hår krydser du over midten.

Trin 4. Tilføj igen en ny portion hår til den bagerste del af fletningen og kryds den over midten. Lad den forreste portion hår hænge fri og tag igen en ny portion hår lige bag ved, hvor du slap den forreste portion hår. Den nye forreste del, krydser du over midten. 

Trin 5. Du begynder nu at kunne se et mønster, hvor du fletter en ny portion hår fra den forreste del af fletningen ind over midten. Så tilføjer nyt hår nær den bagerste fletning og samler det med den bagerne sektion hår. Dernæst krydser du den bagerste del hår over den midterste del, og lader den forreste del hænge. Begynd en ny fletterunde med at flette nyt hår fra forsiden over midten.

Trin 6. Gentag flettemønsteret for vandfaldsfletningen indtil du når til den bagerste del af hovedet. Saml de sidste ender af fletningen i en elastik og bind den ved hovedbunden. Selvom teknikken kan virke udfordrende, kræver det ikke mere end et par omgange, før du kan lave den uden at kigge.

Trin 7. Du kan give din vandfaldsfletning en twist og krølle de løse ender i fletningen. For et mere holdbart resultat kan du sætte fletning og krøller med hårspray.

Drømmer du om at blive hårstylist? Tilmeld dig den professionelle hår- og makeupartist uddannelse!

3. Sildebensfletning: Flet dit hår som smalle sildeben 

En af de nemmeste du kan lære at flette i dit eget hår, ud over en helt almindelige krydsfletning er sildeflet.

For at gøre teknikken nemmere for dig selv, kan du begynde din fletning ved at binde håret med et elastik i en hestehale.

Hvad skal du brug for at lave en sildebensfletning på dig selv?

  • Hårbørste
  • Elastikker
  • Evt. styling creme

Trin 1. Begynd fletningen med at dele dit hår i to lige dele. Hvis håret skal være nemmere at arbejde med, kan du tilføje lidt styling creme. 

Trin 2. Tag en mindre portion hår fra den yderste del af den højre portion hår. Adskil portionen fra det andet hår. Det er dette hår, du begynder din fletning med. Tag den mindre portion hår og kryds den over den højre portion hår hele vejen over til den venstre potion. Saml den mindre portion hår med den venstre del hår, så håret krydser fra ydersiden af højre og over mod venstre. 

Trin 3. Tag så en mindre portion fra venstre del af håret og kryds denne fra venstre side over til den store del hår i højre hånd. Teknikken minder meget om almindelig fletteteknik. Men i stedet for at krydse alt håret, skifter du med at flette små yder portioner fra skiftevis højre og venstre side og krydser disse. 

Trin 4. Skift nu tilbage til højre portion hår og flet endnu en mindre del hår over til venstre side. Det er vigtigt, at du hele tiden tager fra den yderste portion for at opnå sildebenfletnings effekten. Stram håret efter hver omgang, så fletningen bliver fin og ensartet. 

Trin 5. Fortsæt indtil du når enden af dit hår og hæft med en hårelastik.

4. Hollands fletning: Den omvendte franske fletning

Den hollandske fletning er en særlig populær hårstyling for tiden. Den minder meget om den klassiske franske fletning og teknikken er og meget lig.

Modsat den franske fletning ligger den hollandske fletning oven på hovedet. Fletterækken vender altså udad i stedet for indad.

Denne teknik kan også bruges hvis, du vil lave cornrows, hvor du i stedet for en midterfletning, fletter to eller flere fletninger.

Hvad skal du brug for at lave en hollandsk fletning på dig selv?

  • Hårbørste
  • Elastikker
  • Hårspænder / hårnåle
  • Evt hårspray for holdbarhed

Trin 1. Begynd med at børste dit hår godt igennem, så du ikke har nogle knuder i håret.

Trin 2. Inddel det øverste af dit hår i 3 lige store dele. Du begynder fletningen oppe på dit hoved og fletter derfor mere hår med løbende – ligesom ved en fransk fletning. Fletningen kan også starte længere nede på baghovedet afhængig af din egen smag.

Trin 3. Hvor du normalt med en fransk fletning ville flette håret over midten, skal du i stedet flette under. Du fletter således at du tager den højre del hår og fletter under midten, så den højre del bliver den nye midte. 

Trin 4. Flet så den venstre del hår under midten, og stram til.

Trin 5. Tag ekstra hår fra højre side og flet den højre del under midten igen. Hver gang du fletter en ny del under midten, tager du en ny portion af din frithængende hårlokker med i fletningen. 

Trin 6. Forsæt skiftevis med at flette nyt hår under midten. Når du ca har 3-4 cm tilbage af dit hår kan du samle det med en hårelastik.

Trin 7. Juster din fletning så buerne lægger sig ensartet og spray håret for ekstra hold.

5. Gloriefletning: Lav en fletning, der går hele vejen rundt om hovedet

En rigtig smuk fletning som er populær både til bryllupper og festivaller. Med gloriefletningen fletter du hele vejen rundt om hovedet.

Derfor kan hårspray og hårnåle være en hjælp, hvis enkelte hårlokker stikker ud undervejs. 

Hvad skal du brug for at lave en gloriefletning på dig selv?

  • Hårbørste
  • Elastikker
  • Hårnåle
  • Evt hårspray for holdbarhed

Trin 1. Inden du begynder at flette dit hår, skal du dele håret i en sideskilning. Hvis din skilning løber i venstre side af hovedet fletter du mod højre og rundt. Tag tre portioner hår og flet som om du ville flette en fransk fletning – bare sidelæns rundt.

Trin 2. Kryds skiftevis håret fra venstre side over midten og så fra højre side og over midten.

Trin 3. Hver gang du fletter den inderste fletning over midten, tager du nyt hår med i din fletning.

Trin 4. Følg det samme flettemønster om til dit baghoved. Hvis du får brug for at tage en pause undervejs, kan du binde håret med en gennemsigtig elastik. Elastikken kan også understøtte dit flettearbejde når du skal flette venstre side af hovedet.

Trin 5. Når du når til baghovedet, fletter du så langt op, som du kan mod venstre øre. Herefter tager du og fletter håret færdig i en lang fletning, som du efterfølgende hæfter med en elastik. Husk at flette det løse hår i venstre side af dit hoved sammen med din lange slutfletning.

Trin 6. Træk den lange fletning om bag venstre øre og læg den ovenpå hovedet, så den følger hovedet rundt i en hel krans. 

Trin 7. Hæft fletningen med hårnåle og hårspray. Du har nu en flot flettet krans, der følger hele vejen rundt om dit hoved.

6. Pull through fletning: Flet dit hår med elastikker

Hvis du ikke har de store flette evner men gerne vil prøve dig med en nem flettet frisure kan ‘pull through’ fletningen være det rette valg.

Du skal hovedsageligt bruge elastikker til at lave fletmønstret. Derfor er denne teknik særlig velegnet til nybegyndere, som ønsker et flot resultat.

Hvad skal du brug for at lave en pull through fletning på dig selv?

  • Hårbørste
  • Elastikker

Trin 1. Saml dit hår i en hestehale, som er sat højt på hovedet.

Trin 2. Tag fra hver side af hestehalen to portioner hår og saml dem ovenpå din hestehale. De to totter bindes med en gennemsigtig elastik et par centimeter fra, hvor du begyndte din hestehale. Nu kan du se, hvordan du to side hårlokker lægger sig samlet ovenpå din hestehale

Trin 3. Del den bagerste hestehale i to separate portioner hår og lad dem mødes på forsiden af den øverste portion hår. Bind anden omgang med en hårelatik et par centimeter fra, hvor du bandt din forrige elastik. 

Trin 4. Forsæt skiftevis med at dele den bagerste portion hår, flet den rundt om den øverste lok og bind de to lokker sammen med en elastik. 

Trin 5. Når du har lavet fletningen så lang, som du ønsker, og træk i fletningerne, så det puffer lidt ud. Sæt til sidste håret med hårspray for ekstra hold.

Få mere inspiration med fletning-styles, hår til hverdag, fest og bryllup her på sineginsborg.com.