Privatlivspolitik

Bliv klar til dit bryllup med en smuk brudeopsætning

model med brudeopsætning og hvid blondekjole

20 jul Bliv klar til dit bryllup med en smuk brudeopsætning

Din bryllupsdag er en dag, du aldrig glemmer. Som bruden kommer du til at være festens absolutte midtpunkt. Derfor er det vigtigt, at du føler dig smuk og godt tilpas. Det kan du blandt andet komme til at gøre med en flot brudeopsætning.

Din håropsætning til dit bryllup betyder meget. Den er nemlig med til at bidrage til det samlede indtryk, og derfor skal den passe til dig, din kjole og din fest. Det betyder, at din frisure på denne dag skal være helt særlig – samtidig med at den skal kunne holde i mange timer.

Er du på bar bund, når det kommer til din brudeopsætning? Eller leder du efter inspiration? Så kan du læse med her, hvor du både får tips og gode råd samt eksempler på flot opsat bryllupshår. 

Løst eller opsat hår?

Når en brud skal vælge en frisure til sin store dag, bliver hun hurtigt konfronteret med et stort dilemma. Valget går på, om håret skal være opsat eller hænge løst.

Nogle kvinder synes ikke, at man kan have løst hår til et bryllup, fordi det ikke er fint nok. Men det kan man faktisk sagtens. Løst hår kan nemlig også sættes til en flot og romantisk frisure. 

Derfor skal du ikke tænke så meget over, hvad man plejer at gøre. Du skal hellere tænke over, hvilken håropsætning, som passer bedst til din kjole. Hvis du for eksempel har en kjole med høj hals eller en masse fine detaljer på ryggen eller brystet, er det synd at dække dem med løst hår. Hvis din kjole derimod har dyb udskæring eller lav ryg, så kan det være rigtig flot med løse lokker. 

Du kan få flere gode råd til at vælge mellem løst og opsat hår og læse mere om pleje af dit hår op til brylluppet her

Bud på brudeopsætning med langt lyst og bølget hår.

Gør-det-selv håropsætning til bryllup – fordele og ulemper

Valget omkring selve frisuren er dog langt fra det eneste, som du skal træffe i forbindelse med din brudeopsætning. Du skal nemlig også tage stilling til, om du vil kaste dig ud i at sætte håret selv, eller om du vil have professionel hjælp.

Der kan være flere forskellige ting, der påvirker dit valg:

  • Din økonomi. Frisøren er ekspert i at lave smukke håropsætninger til bryllup. Til gengæld koster det også penge, og en tur forbi frisøren på den store dag kan godt blive dyr. 
  • Tidsrammen. Når du selv skal forsøge dig med en brudeopsætning kan det godt tage lang tid. Resultatet skal helst være perfekt, så du kan risikere at blive nødt til at starte forfra. Derfor skal du sætte tid af til at prøve selv.  
  • Frisuren. Nogle af de mange fine frisurer til bryllup kan du sagtens få succes med på egen hånd. Men de mere avancerede opsætninger er tilpas svære til, at du er nødt til at overlade dem til en frisør eller stylist. 
  • Dine egne evner. Nogle brude er ret gode til at sætte deres hår – eller måske har de en ven eller et familiemedlem, som kan. Hvis du aldrig har prøvet at sætte hår før, men beslutter dig for at ordne din brudeopsætning selv, er det en rigtig god idé at øve dig inden.

Som brud skal du have det godt med alle beslutninger, der bliver taget omkring dit bryllup. Derfor er det i sidste ende dig, der skal træffe valget omkring din brudeopsætning. 

Hvis du vælger at sætte håret selv, så er der heldigvis rigtig meget inspiration og gode råd at hente. For eksempel er der masser af nemme tutorials og eksempler på smukt brudehår online. 

Du kan også læse med nedenfor, hvor vi giver dig et eksempel på en rigtig fin brudeopsætning.

Eksempel: sådan laver du en nem og flot brudeopsætning

En klassiker inden for brudeopsætninger er en enkel og elegant knold i nakken. Til en brudefrisure må knolden endelig ikke blive for kedelig eller skrabet. Det undgår du med denne variant, der både er fin og feminin.

Her får du et eksempel på en brudeopsætning trin for trin. Opsætningen henvender sig primært til dig med langt eller halvlangt hår:

  • Start med at krølle håret med et krøllejern. Krøllerne skal give håret liv og tekstur, så det betyder ikke så meget om det er rigtige krøller eller bare er bølger.

  • Saml den bagerste del af håret i en lav hestehale. Det er vigtigt at lade noget af dit hår hænge løst fremme ved ørene i begge sider – det skal du bruge til næste trin af opsætningen.

  • Tag nu fat i hestehalen og del det hår, der sidder over elastikken, så der kommer et “hul” i håret. På den måde kan du trække enden af hestehalen én gang igennem hullet, så du får en flot snoning. Et godt tip er at vælge en elastik, der holder godt på håret og ikke er alt for kraftig i farven.

  • Nu tager du det overskydende hår og samler det over den eksisterende hestehale i en ny, mindre hestehale. Lav det samme trick med snoningen igen, så du nu har to fint snoede hestehaler på bagsiden af hovedet.

  • Tag den lille hestehale og træk den ind under den store hestehale. Bind bunden af de to hestehaler sammen med endnu en elastik.

  • Træk toppen af den sammenbundne hestehale op til den øverste af dine snoede samlinger. Træk spidsen ned under samlingen, så du har en fin løs knold. Sørg for at holde håret fast under knolden med et par hårnåle.

  • Så er din fine frisure klar! Husk at afslutte med en god hårlak. Det får opsætningen til at holde sig flot og fyldig i længere tid.

Denne knold er så enkel, at den passer til de fleste kjoler og bryllupstyper. Derfor giver den også plads til at lege lidt ekstra med smykker og med makeup. 

Hvis du går efter en lidt mere romantisk og legende effekt, så kan du i stedet lave en brudeopsætning baseret på fletninger. Fletninger er flotte til de fleste, og de giver dig virkelig mulighed for at style dit hår på mange forskellige måder.
Du kan se vores bud på 6 nemme fletninger for at få inspiration.

Få det perfekte brudelook med en fuld bryllups-make-up

Til en smuk opsætning til bryllup hører selvfølgelig også en flot bryllups-makeup. Tit kan det være rigtig fint at tage udgangspunkt i din frisure, når du skal have lagt makeuppen. Er håret naturligt og romantisk? Så skal din makeup også være det. Er frisuren elegant og festlig? Det samme skal gælde for makeuppen. 

Ligesom med håret kan du vælge at forsøge dig med at lægge din bryllupsmake-up selv. Her kan du blandt andet finde inspiration i denne video:

Men det kan også være, at du gerne vil sikre dig det perfekte resultat. Med en professionel brude-makeup får du både en lækker styling og vejledning i, hvad der passer godt til dig. Hos Sine Ginsborg Makeup School kommer vi gerne ud på den store dag og giver dig lige det look, som du drømmer om.
Du kan læse mere om vores tilbud inden for bryllups-makeup her.