Sine Ginsborg’s 10 makeup favoritter

Make-up look fra Elle Style Award, Sine Ginsborg, Makeup Artist, ELLE Style Award,

28 jun Sine Ginsborg’s 10 makeup favoritter

Trænger din makeup pung til en opfriskning, men er i tvivl om, hvilke produkter du skal vælge? Makeup verden er en jungle, og der findes sindssygt mange brands og typer af produkter at vælge mellem. Næsten så mange, at det kan være helt uoverskueligt at finde ud af, hvilket produkt man skal vælge. 

Jeg har i min karriere prøvet et utal af forskellige fantastiske makeup produkter af, og har selvfølgelig en favorit indenfor hver kategori, som jeg synes er bedst. 

Min favorit foundation


TROMBORG Mineral Foundation

En mineral foundation passer til alle hudtyper, bortset fra en meget tør hud. Grunden til jeg elsker den her foundation, er at den ligger så let på huden, da den ikke er flydende. Det gør, at looket ikke ender med at se for makeup’et ud, da man kan vælge at påføre lidt ad gangen indtil man har det perfekte resultat. Du kan se, hvordan jeg lægger en mineral foundation i mit indlæg om foundation her. 

Min favorit concealer

MAC Pro Longwear Concealer

Den flydende concealer fra Mac er god til at dække større områder, fx. mørke rander, da den har en mild til medium dækkeevne. Det gør at det ikke er et for sminket look, selvom man bruger den på større områder.

Den er super nem at arbejde med og holder super længe. 

Min favorit highlighter

RMS BEAUTY Living Luminizer

Jeg elsker denne her highlighter fra RMS, da den har den lækreste flydende tekstur, som er super at arbejde med. Den blender godt sammen med en flydende foundation, og har et flot shine, som ikke er for voldsomt. Du kan derfor sagtens bruge den både til hverdag og fest. 

Min favorit pudder

MAC Blot Powder

Pudderen fra Mac passer til alle hudtyper og har en super holdbarhed. Den matterer rigtig smukt, og ser ikke for dækket ud på huden. 

Den er også perfekt at have med på farten i makeup tasken, da der er et indbygget spejl i. 

Min favorit bronzer

NARS Bronzing Powder

NARS’s bronzer har en perfekt glød, der ser sund og naturlig ud. Den naturlige glød passer til de fleste hudtoner, det handler blot om, hvor meget bronzer der tilføjes på huden.

Produktet drysser ikke af i løbet af dagen og holder hele dagen.

Min favorit blush

NARS Blush Orgasm

Denne blush fra NARS i farven Orgasm blender perfekt ind i huden. Den har den smukkeste glød og farven klæder nærmest alle. 

Gløden er naturlig og frisker dit ansigt op med lidt naturlig farve i kinderne.

Min favorit eyeliner

L’ORÈAL SuperLiner Perfect Slim

Denne flydende eyeliner er virkelig min favorit, da den er så dejlig nem at arbejde med. Selv hvis du ikke er øvet i at lægge flydende eyeliner bliver det meget nemmere med denne her. Den bliver siddende, hvor den skal, og har en intens sort farve. 

Den har også en perfekt spids til at lave winged liner ude i kanten af øjet. 

Min favorit mascara

L’ORÈAL Volume Million Lashes Mascara

På trods af dens navn er denne mascara både god til et naturligt og voluminøst look. Den lægger sig perfekt på vipperne og klumper ikke.  

Den holder hele dagen, og ender ikke under øjet, som mange mascara desværre gør.

Min favorit øjenbrynsgel

TROMBORG Brow Fix Brown

Denne gel er super til at rette og kontrollere bryn. Den fås både i en gennemsigtig og en brun gel, som begge er rigtig gode.

Da farven på den brune ikke er for mørk giver det et naturligt look. Børst evt. hårene tættest på næseryggen lidt opad for et busket look. 

Min favorit læbestift

TROMBORG Lipstick Jumbo Pen No. 10

Dette fantastiske produkt er både en lipliner og læbestift i én. Blyantsformen gør den super nem at påføre og så holder den virkelig længe.

Min yndlingsfarve er nr. 10, som er den perfekte røde farve, der hverken er for pink eller orange. 

Så hvis du stadig leder efter den perfekte røde læbestift er denne et genialt valg.

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar